• Nanna Ørsted får digitaliseringen til at ske: Hun er med til at servicere 47.000 danske sponsorer

    Source: BDK Finans / 15 Mar 2024 19:03:57   America/New_York

    Digitalisering er et tema, der er på alles læber i det offentlige såvel som i det private erhvervsliv. I den forbindelse spiller Nanna Ørsted hos PlanBørnefonden en nøglerolle. Her er den 34-årige kvinde digitaliserings- og analysechef, og det ansvar løfter hun til perfektion, lyder det fra hendes kollegaer. »Nanna Ørsteds evner til at forstå digital transformation, fundraising og mangfoldig ledelse har været uvurderligt for PlanBørnefondens succes og har positioneret hende som en drivkraft for innovation og effektivitet i vores organisation,« udtaler Katrine Schultz, Senior People & Culture Partner i organisationen, som har 47.000 danske sponsorer. 84 procent af dem er tilfredse med deres sponsorat, og det skyldes blandt andet, understreger PlanBørnefonden selv, Nanna Ørsteds store arbejde med digitaliseringen af fonden. »Med sit forretningsorienterede mindset fra sin tid i Carlsberg har hun styret PlanBørnefondens udvikling af en ny digital sponsorplatform på imponerende vis. Platformen tilbyder en mere personlig og engagerende oplevelse for sponsorerne,« lyder det fra Katrine Schultz. Nanna Ørsteds fokus har været rettet mod at udvikle PlanBørnefondens automatiserings- og ai-strategi med det overordnede formål at øge effektiviteten og frigive flere ressourcer til fondens humanitære formål. Den 34-årige digitaliseringschef er leder af et forskelligartet og specialiseret team med mange forskellige profiler og fagligheder. Hendes fokus er at skabe et arbejdsmiljø, der værdsætter diversitet og specialisering, inkluderende ledelse, og hvor hver medarbejder bidrager med deres unikke ekspertise og erfaring, lyder det fra kollegaer. Hun har en fortid i Carlsberg, hvor hun også har arbejdet med digitalisering, og så er hun uddannet fra Copenhagen Business School og Massachusetts Institute of Technology. Nu er hun på dette års Talent 100-liste. Herunder kan du se alle dette års talenter. https://www.berlingske.dk/talent-100/nanna-oersted-faar-digitaliseringen-til-at-ske-hun-er-med-til-at
Share on,